Nu bliver det spændende. Jeg startede fredag d. 1 februar 2019 på Multimediedesigner uddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Der er virkelig mange ting der skal være styr på i starten her, programmer osv. Hvad kan min computer trække alle de programmer vi skal bruge?
Samtidig har jeg også stadig arbejde der skal passes og lektier der skal læses. Det er længe siden jeg har haft 40 siders læsning for til et fag. Det er også grunden til jeg ikke har været så aktiv som jeg havde håbet. Jeg ville havde fået tid til, men sådan er det nu en gang. Der er jo kun 24 timer på et døgn.
Jeg vil prøve at gøre det bedre, jeg er heller ikke så god til at få taget billeder til bloggen og hvem gider kigge på en blog uden billeder? Ikke mig i hvertfald, det bliver altså lidt kedeligt, det kan jeg jo se på mine december indlæg, hvilket minder mig om at jeg hellere må se at få nogle billeder ind på de 7 indlæg, så de ikke er så kedelige.
Nåh tilbage til det med skolen og min multimediedesigner uddannelse.
Vi har allerede nu lavet en masse spændende og jeg fatter slet ikke at det her er en uddannelse, jeg synes det er så sjovt at få lov til at sidde og være kreativ på en computer ! Jeg er i drømmeland, virkelig! Andre skal sidde til forlæsning i 6 stive timer og bare lytte, vi sidder faktisk og er kreative. Der er også en uddannelse der kræver at man bruge nogle penge på andet end bøger.
Vi skulle købe eget domæne, så vi har et domæne til at vi kan lave en hjemmeside og et online portfolie, så har du lyst til at følge med i min uddannelse og det vi går og laver til hverdag, så kan du følge med på www.mmd.henriettewiuff.dk her vil jeg ligge alt op hvad vi laver og de udfordringer der har været på vejen. Det er en del af uddannelsen at lave disse indlæg på vores blog. Vi skal også af og til aflevere opgaver på bloggen. Så jeg håber på at jeg er bedre til at ligge indlæg op på den blog end hvad jeg er her 😂
Service meddelelse.
Der er åben hus lørdag den 23 februar fra kl. 10-13 på de uddannelser UCL tilbyder i Odense. LÆS MERE HER