Læskedrik

Hej med dig

Jeg har prøvet noget nyt, smart og dyrt, meget dyrt hvis man er på SU og VED hvad man vil bruge sine penge på. Men ved du ikke lige hvad du skal bruge dine penge på og gerne vil have en lidt sundere livsstil er dette måske noget for dig. Waterdrop. 12 stk. 69 kr. Værsgo. Lidt pebret, men jeg vil fortælle hvad der gør dem anderledes og specielle.

Waterdrop beriger dit kedelige glas postevand med superfood-ekstrakt og vitaminer, og giver dig en lækker lille læskedrik, uden sukker. Mmmmmh lækkert og sundt. Indtil videre har jeg kun prøvet BOOST (se nederst), og jeg er vild med smagen og kunne godt drikke flere glas efter hinanden. De kan sammenlignes med drikke som Aqua d’Ors’ kildevand med smag i, dejlig friskt. En Waterdrop i 250 ml. er lækker, hvis du kommer mindre vand i vil den naturligvis smage af mere. Men som på samme måde som med kosttilskud generelt, er det svært at mærke en forskel, selvom den måske er der. Men vitaminer og mineraler er sjældent en dårlig ting at få lidt ekstra af, når nu de er så vigtige for hele vores krop. 





Waterdrops har tilmed tænkt på emballagen, og lavet en løsning hvor man kan spare sig selv og miljøet for unødvendig plastik. Waterdrop er pakket ind i små plastikkapsler, og grunden til den individuelle indpakning er fordi der ingen konserveringsmidler er i, derfor er de særskilte, men miljøvenligt alligevel, fordi de kapslerne er i form af genanvendeligt PET-emballage.
(PET er en termoplasttype, der ofte bruges til for eksempel sodavandsflasker. Denne type plastik bruges meget bredt i emballageindustrien på grund af materialets stivhed og styrke, der betyder, at det er varmestabilt, har særdeles gode barriereegenskaber og kan tåle højt tryk og modstå slag. PET plast er derfor et af industriens foretrukne materialer til fødevareemballage. Det er gennemtestet gennem mange år)

Sammenlignet med andre tappede læskedrikke sparer waterdrop os for 97% emballage. Ret cool hvis du spørger mig!

Waterdrop er veganske, glutenfri, indeholder ingen tilsat sukker, er lavet på naturlige ingredienser og indeholder gode vitaminer, som kroppen har brug for.

En pakke Waterdrop med 12 stykker i koster 69 kr. i Matas, hvor der findes 4 varianter; Focus, Boost, Defence og Youth. Der er dog officelt 6 varianter på markedet, de sidste to er ikke at finde i matas, endnu.

De 6 varianter af waterdrop:

Focus: indeholder lime, grøn kaffe, baobab, vitamin C, thiamin og pantothensyre.

– Focus er den der hjælper dig med at holde overblikket i travle og pressede situationer. Focus er den der hjælper din mentale performance, nervesystemet og din overall performance.

Boost: Solbær, hyldeblomst, acai, vitamin B6, B12 og C

– Boost hjælper med at få energien igen igennem travle arbejdsdage, når trætheden melder sin ankomst.

Youth: fersken, ingefær, ginseng, vitamin C, niacin, biotin

– Sørger for at ungdommen holder ved. Youth sørger for at opretholde en sund ungdommelig hud.

Defence: tranebær, hyben, moringa, vitamin C, biotin, riboflavin

– Defense er den der sørger for at hjælpe din krop og sind, med at være beskyttet.

Glow: indeholder mango, artiskok, prickly pære

– Glow hjælper med at fugte huden indefra og giver huden en skøn glød.

Relax: indeholder lysende hibiscus blomster, acerola, aronabær

– Slap af og oplev med RELAX et sensuelt øjeblik, fuld af hvile og afslapning.




Waterdrops selv anbefaler mindst en drop dagligt, men det er et kosttilskud og skal indtages i moderate mængder og i overensstemmelse med din øvrige kostsammensætning. Bare så man ikke drikker alle 12 stk. på en dag, selv om man let kunne komme til det, for de smager så sindsygt godt ! Så tænk lige over hvad du ellers får af vitaminer i løbet af en dag inden du popper nr. 3 i glasset. Haha

Har du prøvet Waterdorp før ? Hvis ja hvilke og hvad synes du ?

Skriv et svar

Luk menu