Henriette med solbriller på. Passion skønhed

Jeg har altid haft en meget stor passion for skønhed og produkter indenfor dette område. Selvom jeg ikke altid har tænk over det på den måde, overhovedet. For eksempel ville jeg gerne gå med makeup i en ret tidlig alder. Når jeg siger makeup mener jeg, sort eyeliner og foundation kant. Ikke noget kønt syn, men jeg kunne lide at have makeup på. Det at være noget ud af mig selv, var sjov og spændende.

Jeg har en stor passion for skønhed

Lægge neglelak med de vildeste mønstre. Jeg brugte også gerne min lillesøster eller en veninde til at lave negle mønstre på. Jeg selv var neglebider tilbage i folkeskolen. Chamerende, I know. Heldigvis stoppede jeg med det, da jeg viste, jeg skulle på efterskole. Det er ikke så flot med nedbidte negle.

Har jeg så lange negle nu? Både og må svaret være. Jeg har kun lange negle når jeg har forstærkning på. Ellers kan jeg ikke holde dem lange, mine negle knækker af ingen ting. Heldigvis for at jeg kan lave mine negle selv. Jeg må også indrømme jeg både elsker og hader at lave negle.

Min passion for skønhed, er kommet til mig langsomt over tide. Det kom også i takt med da huden begyndte at være problematisk med at slå ud og fedte. Jeg har sidenhen lært en masse om hudpleje. Da jeg nu også har uddannelsen som kosmetiker, ved jeg bare endnu mere, om det jeg holder af. Jeg kan nu på bedste vis dele ud af min viden inden for hudpleje og generelt kosmetik.

Hvad med en frisør uddannelse?

Jeg burde måske også tage frisør uddannelsen, da håret også interesserer mig en hel del. Jeg har læst uendeligt meget om håret og hvordan man passer på det, på nettet igennem årernes løb. Jeg ved om hårets opbygning igennem kosmetiker uddannelsen og hvilke vækstfaser håret har. Resten er selvlært igennem internettet og især YouTube, som jo indeholder næsten viden om alt.

Selve frisøruddannelsen kommer altså ikke til at ske, i denne omgang, da den uddannelse tager 4 år. Jeg skal igen til at finde en læreplads for at færdiggøre den og det vil jeg ikke. Jeg er ikke så meget til at skulle klippe andres hår, farve det osv. Dog kan jeg godt lide tanken om at få mere viden indenfor hår og pleje heraf. 

Fitness og styrketræning

Senere hen har fitness og styrketræning også fået en ret så stor plads i mit hjerte. Selvom nogle måske vil tænker, at fitness da intet har med skønhedsprodukter osv. at gøre, så jo, det har det faktisk lidt alligevel fordi det kan supplere hele ens look.

Grunden til fitness også interseere mig er fordi du kan gøre nok så meget for at holde huden flot, ung og rynkefri. Du kommer også langt med gode cremer og behandlinger mod en hud der begynder at vise aldringstegn. Huden er vores største organ, men for at holde hele kroppen kørende så længe som muligt, så skal der motion til.

Jeg bruger i forvejen en del penge på ansigtspleje, frisørbesøg osv. så hvorfor ikke også bruge 180 kr. i måneden på at komme i et fitnesscenter? Det kan supplere produkterne til at give et måske endnu bedre resultat for kroppen. Kroppen skal da også se godt ud når alt det andet skal, right? Jeg lyder måske lidt for selvoptaget, med den kommentar.

For mig er det bare vigtigt, at hele min krop har det godt og at når jeg engang bliver gammel, så har jeg en stærk krop, der kan holde sig kørende så længe som muligt. Så er det jo bare et plus at kroppen også ser godt ud når den er stærk, efter min mening, naturligvis.

Min vision for bloggen her

Min vision for bloggen www.henriettewiuff.dk er at skabe en platform, der kan inspirere og lære fra sig. Ved blandt andet at dele ud af mine erfaringer, fra både mit arbejds- og privatliv. Jeg vil ikke alene fortælle om hvad der giver mening at gøre, men også stræbe efter at forklare hvorfor det giver mening. På baggrund af vores fysiske opbygning og den videnskab der findes på området. Jeg tror nemlig på, at en god baggrundsviden inden for både hvad og hvorfor, kan hjælpe os alle til at blive bedre. Det er min vision.

Med min uddannelse og arbejde som kosmetiker som baggrund, på toppen af et helt liv med interesse på området, har jeg en del viden om huden (sjovt nok). Samt hvad der skal til for at pleje huden på den bedste måde, og hvad der giver mening at smøre på og hvad der ikke gør. Da huden og håret begge har en stor interesse for mig, er det noget af det, jeg bruger min fritid på at læse om. Derfor har jeg igennem årerne også tildelt mig viden om vores hår; hvordan det er opbygget, hvordan det vokser, hvorfor vi taber håret osv.

Stor del af mit liv

Styrketræning, som er blevet en stor del af mit liv nu også, er noget jeg ikke har lige så meget viden indenfor. Jeg kan alt basisviden og har i store træk styr på hvad der er rigtigt og hvad der ikke er, og hvis jeg er i tvivl spørger jeg om hjælp. Jeg bliver bedre dag for dag, og jeg er aldrig alene i fitness centeret, men får hjælp udefra hvis jeg er helt på bar bund.

Da jeg mener fitness og motion er en del af skønhed også, både fordi kroppen kan formes og fordi kroppen fungerer bedre. Derfor vil  bloggen her også være præget af træning, mad og kosttilskud. Dog nok mest beauty ting og mine tanker, da det er det jeg er bedst til. Jeg håber naturligvis du stadig vil følge med.

Alt dette er noget jeg virkeligt gerne vil dele ud af, så jeg kan give så mange som muligt en hjælpende hånd i hverdagen.

Har du også en passion indenfor skønhed?

Skriv et svar