Da jeg selv er ordblind og det er internationale ordblindeuge, vil jeg se om jeg kan sætte lidt ord på det at være ordblind. Eller jeg kan prøve at sætte nogle ord på det. Jeg tror det er svært helt at beskrive hvordan det er. Vi alle er forskellige og oplever ting forskelligt. Ordblindhed findes i mange forskellige grader, så det er forskelligt fra person til person hvordan man oplever det.
Hvordan er det at være ordblind?
Nå, hvordan er det at være ordblind? Jeg blev engang spurgt om, dette spørgsmål. Mit svar tilbage var egentligt ret let; “Hvordan er det ikke at være ordblind?”. Her lød svaret “normalt?”.
Det er også sådan det er at være ordblind, normalt, ret normalt. Jeg har aldrig kendt til andet. Det er sådan jeg er. Ordblindhed er noget man er født, og ikke noget man bliver. Så hvad er normalt egentligt?
Ordblindhed er en del af mig og den jeg er idag. Det er det jeg er vokset op med og kender ikke til andet.
Den gang jeg fik spørgsmålet stillet synes jeg det var det dummeste spørgsmål jeg længe havde fået. Fordi det jo er så normalt for mig som det kan blive. Men hey jeg har fuld forstårelse for spørgsmålet den dag i dag. Hvorfra skulle man vide hvordan det er at være ordblind? Hvis man ikke spørger en der er ordblind om hvordan det er.
Mange tror at når vi kigger på et stykke papir med tekst at det er et cirkus og alle bogstaverne hopper rundt på papiret, nu kan jeg kun udtale mig om mig selv og hvordan det er for mig, og nej de hopper ikke rundt på den måde som folk tror. Bogstaverne har allerede byttet plads med hinanden når jeg kigger på en tekst, og det er derfor det kan være svært at læse tekster, fordi intet giver mening 😀
Jeg hadede diktat
Det er også en grund til jeg hadede diktat i folkeskolen, efter diktaten var der altid små opgaver som man skulle løse på tid, og en af dem var altid en hvor man skulle finde stavefejl, rettet lille bogstav til stort efter punktum, sætte komma ind det rigtige sted.
Det eneste jeg kunne finde ud af var at rettet lille bogstav til stort efter punktum, og så lavede jeg ikke mere af den opgave, jeg jo ikke kan se fejlene fordi mit hovede allerede ser ordet sådan (forkert), så det ser rigtigt ud for mig. Giver det overhovedet mening ? Lorte diktat opgaver altså. Heldigvis var jeg god til at tegne og være kreativ.
Det er noget der er lidt svært at sætte ord på som sagt så oplever vi alle det forskelligt, jeg har heller ikke været ‘total’ ordblind og ikke kunne stave til noget som helst, men slemt nok til at jeg ikke kunne skjule det når jeg skrev. Jeg håber det kan give lidt et indblik i hvordan det er at være ordblind, og at det ikke er så forskelligt fra jer der ikke er ordblind, selv om vi ikke staver alt korrekt, og nok skal bruge lidt mere energi og kræfter på alt det her med at læse og skrive.
Den dag i dag, får jeg tit at vide man ikke kan høre på mig når jeg læser op at jeg er ordblind, og de små fejl der er i det jeg skriver er ikke noget folk bidder fast i, fejl der kunne være sket for hvem som helst.
Er du ordblind? Og hvordan oplever du det at være ordblind?