Lidt om mig, min fortid og min fremtid

Beauty Blog

Hej med dig

Jeg vil fortælle lidt om mig selv, da der ikke står så meget endnu i min “About me” her på bloggen.

Hmm hvem er egentlig hjernen bag denne flotte og smarte blog?

Jo det er så mig, Henriette (det giver nok sig selv når man kigger på headeren og web-adressen, du er klikket ind på). Jeg er 26 år gammel (8 april 1992), og jeps jeg er vædder, stædig og fyldt med gå-på mod. Jeg mister dog også let interesse i ting (kan være ret så nederen) og ja, jeg er helst gerne være min egen chef. 😀 Jeg har dog ikke noget imod at have en chef, tvivl ikke på det. Jeg er meget pligt opfyldende når det kommer til arbejde. Jeg vil gerne gøre det godt og vise mit værd. 

Lidt om mig

Jeg har altid haft en masse idéer og været kreativ anlagt. Der har altid været alt for meget fart på mig, hvilket har gjort, at jeg nogle gange har endt i situationer, hvor jeg ikke altid har tænkt tingene ordentligt igennem. Dette har nogle gange givet bump på vejen. Til gengæld har jeg altid haft meget gåpåmod. Falder man, rejser man sig på og går (i mit tilfælde, løber) videre og lærer af sine fejl hen ad vejen.

Det går ikke at man er bange for at prøve ting af. Naturligvis skal man heller ikke hoppe i med begge ben først. Det er okay, at teste isen om den er tyg nok inden man vader ud på den. Dog skal man nogle gange lade være med at overanalysere det hele for meget. Vi lære af vores fejl og det er den måde man også vokser som menneske. Der er ikke mange i leder stillinger verden over som er sovet til succes. Det gør jeg heller ikke. Jeg ved at jeg er dårlig til at prioritere min privat tid, og derfor er det vigtigt at jeg gør mit bedst og ser bloggen som et job. Jeg synes bare det er lidt svære når der ikke er “konsekvenser” for det. 

Hvad skal jeg bruge fremtiden på?

At finde ud af hvad jeg skal bruge mit liv på i forhold til uddannelse, har været svært. Hvor hører jeg overhovedet til? Jeg har efterhånden været nogle uddannelser igennem. Jeg har taget en HG på handelsskolen (2 år), HF på VUC (2 år), 2 sabbat år. For 3 år siden sprang jeg ud i grundforløbet til kosmetiker på 6 måneder. Jeg gennemførste grundforløbet med en flot karakter og var heldig at få en elevplads (2 år) efterfølgende. Den færdiggjorde i januar 2018, her med en sølvmedalje i bagagen. Efter at jeg havde færdiggjort min uddannelse, fik jeg lov til at blive i den klinik jeg blev udlært ved og arbejde lidt over et halvt år mere. Det er dejligt at kunne få lov til at blive på ens lærested. Det viser også, at jeg ikke har været helt slem at have som elev.

Haha, men når vi når uge 42, skal jeg også videre ud og prøve noget nyt. Hvad ved jeg ikke helt endnu. Jeg overvejer at læse til sygeplejerske for at kunne blive kosmetisk sygeplejeske. Det er gerne dem der laver botox, fillers osv. Jeg ved dog ikke om resten af studiet er noget for mig. Eller om de overhovedet vil have mig ind, når det ikke er selve sygeplejerskefaget jeg ønsker. 

Min passion indenfor beauty verdenen

Kosmetik og skønhed har altid været noget jeg godt har kunne lide, så at kunne arbejde med det, er bare så dejligt! Hvad end det er håret der skal passes, huden eller makeup der skal lægges, så er det noget jeg godt kan lide at gøre på mig selv, og ja, til tider er jeg da ikke så god til at passe på mit hår og min hud som de fleste dage, jeg er jo også kun et menneske.

I min fritid, udover at tænke på kosmetik, går jeg en del i fitnesscenteret. Jeg har egentlig været tilknyttet et fitness center siden 2010, eller deromkring, men jeg har ikke altid taget det så seriøst, som jeg forsøger nu.

Nu er jeg i Repeat i Odense, og det er nok det bedste center, jeg har været i, nogensinde. Jeg elsker stemningen og hele det vibe, der er derinde og så er der åbent 24 timer i døgnet, så man kan passe det, til det liv man end har med arbejde osv. Det er det jeg godt kan lide, at man ikke skal vente til, at de åbner eller få det presset ind, inden de lukker. Der er relativt højt musik, dæmpet belysning og ja, bare generelt fedt at være derinde! Jeg bruger nok en 5-6 dage i ugen i centeret. Eat, sleep, Repeat, repeat. 

Det var vist nok om mig for denne gang. Jeg håber, at det kan hjælpe lidt med at sætte lidt flere ord på mig, men du kommer nok også til at lære mig endnu bedre at kende med tiden, gennem mine posts her på bloggen.

Hvad laver du lige nu? Går du i et træningscenter eller dyrker sport, eller har du en anden interesse, der betyder meget for dig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *